søndag den 25. september 2011

lørdag 24/9 - tur til "the Spit"

Endnu en uge er gået. Ikke meget at fortælle. Der sker en masse på Annemettes arbejde, men det vil næppe interessere jer, og meget er ret internt, så ...

Måneskin i havnen - udsigt hjemmefra
Fredag var Lars (Annemettes kollega) forbi og vise sin nye bil, en Lexus, der er en luksus Toyota. Det er guf - sådan en vil fruen også gerne have :-) For drenge: 5L V8 motor, hurtigere end min (det var vist 0-100 på 4 sek...Vi fik lige en prøve på det - man kommer til at mærke sædet mod ryggen :-)
Annemette kan godt lide den store skærm, der dels er gps, radio osv., og dels er TV når man bakker. Hun kan også lide, at cruiseren kan stilles til at holde afstand til forankørende (20, 30 eller 40 m). Glimrende familiebil med plads til 4 personer. Jeg synes det lyder som en OK plan at få sådan en - dog helst ikke i sort (også for at kunne kende forskel på dem på deres parkeringsplads) :-)
Lars var - meget forståeligt - en glad mand. Havde også ventet længe.
I dag ville fruen gerne til Carrara marked, og det var da OK. Vi vandrede rundt i det dejlige vejr, og snusede i de mange små boder/forretninger. Jeg endte faktisk med at få et par sko, så nu har jeg to hernede :-)
Vi købte også et par bøger, og en plante til balkonen. I får lidt billeder:

Carrara Marked

Balkonens nyeste beboer
Efter Carrara kørte vi hjem, og tog lidt frokost. Sidst på eftermiddagen kørte vi afsted igen, denne gang mod "the Spit", der er en landtange, der slutter ude ved grænsen mellem stillehavet og de indre vande - vi bor fx. bag den ø, hvis sydspids er netop der. Der er godt et kvarters kørsel fra os.
Solen var ved at gå ned.

Efter lidt natur, tog vi en lille køretur rundt i parkområdet, og derpå lidt hjemad, og endte ved den marina, hvor jeg sejlede ud på "Whale Watching" (tæt på seaworld). Vi fandt en af de mange restauranter, der i øvrigt også er barer, og derfor noget mere støjende end restauranter normalt er. Det var nu OK, og maden var OK. Min suppe var lunken, men hovedretten, en Sole (se billedet herunder) var fin. Isen var lidt skuffende - fordi vi havde ventet mere - men OK. 135$ (800 kr) incl. en flaske hvidvin. Jeg "plejer" at spise to rødspætter/skrupper, men denne ene Sole var helt OK :-)
Den største tallerken jeg har set - og spist af. (Skyggen nederst skyldes, at linsen skygger for blitzen, hmmmm). Det er tæt på, og vidvinkel - og linsen er ret lang. Kan kun løses med en ekstern blitz, og det ligger ikke lige for, synes jeg.

På vej til bilen passerede vi dette tilbud. En ung mand fortalte mig, at den ville kunne købes for 3,5 mill. dollars (20 mio. kr). Jeg fortalte ham, at fruen ikke er så glad for at sejle - hvortil han hviskede at hun jo ikke behøver at komme med - og så gik han ... Australierne kan godt være lune :-)

Sjov bil på p-pladsen - og vist også bare et sjovt/teknisk svært  (for mig) billede at tage (så både lysreklamen i baggrunden og bilen i forgrunden har den rette mængde lys). En slags "sports-foto".

søndag den 18. september 2011

søndag 18/9 - Binna Burra

Atter en uge med hverdage er gået, og vi kom frem til weekenden. For Annemette har ugen mest været præget af lange og noget dramatiske arbejdsdage op til en inspektion fra de Australske myndigheder. Det var her tor-fre, men forberedelserne har været noget længere. Det endte vist med at gå godt :-) Nu kan de så glæde sig til at få besøg fra frygtede FDA - de amerikanske myndigheder.
Vi valgte at tage fredag her hjemme med lidt god mad, og almindelig afslapning (og vin :-)).
Lørdag tog vi til Binna Burra, der er en del af Lamington nationalparken, og blot en times hyggelig kørsel ind i landet herfra. Man kan faktisk se ud over gold coast området fra bjergene. Vi talte om hvor fantastisk det er, at kunne køre en lille tur, og pludselig gå midt ude i naturen, i bjerge og subtropisk regnskov. Jeg tog et par hundrede billeder, hvilket såmænd kan være ganske teknisk udfordrende pga. den tætte skov med deraf følgende mangel på lys. Dyr, der bevæger sig, grene, der er i vejen osv. Nå, det er en del af udfordringerne i den sport :-)
I får lidt indtryk:

Vi kom tilfældigvis til at holde bag denne lexus, og tænkte et øjeblik, at det kunne være Lars (en  af Annemettes kollegaer), der havde lånt en grå, da sælgeren havde problemer med at levere den sorte, han har købt. Det har taget en måneds tid ...
Det viste sig nu at være en anden ældre mand - må være en ret almindelig bil -)
Nå, hvis sandheden skal frem, er Lars vist ca. en dekade yngre end mig ...

Vi startede med en kort tur på 1 km (+ samme vej tilbage). Vandrestier i Australien er klassificerede efter sværhedsgrad, stiers kvalitet, hvor god form man skal være i osv. Denne var kat 4, der vist er noget af det svære.

En lille Pademelon, der ligner en kænguru, men er meget mindre, og åbenbart lever i  skovbunden. Der findes også trælevende kænguruer (de er større og brunlige).

Fruen har fundet sig en solstråle i den mørke skov. Venter - som så ofte før - på sin  fotograf.

To små fugle var travlt optagede af at bygge rede på jorden. Beklager mørket, men sådan var det altså ...

De er altså ret fascinerende, de meget store træer

Endelig fremme ved bellbird lookout, og udsigten over dalen. Den så lidt diset ud. Måske varmen ?

Stien var ikke lige jævn alle steder. Der var også grene på tværs sine steder.

På skiltet fra før stod der også en advarsel om, at man ikke skulle bevæge sig rundt uden at have et kort, der kunne fås i informationen. Den var godt 2km fra hvor vi startede, så vi tog chancen på den lille 1 km tur, men fik fat i et kort her inden vi begav os ud på 5 km rundturen. Man skulle i øvrigt også oplyse sine planer til "en ansvarlig voksen". Hvor finder man lige sådan en? Her er deres 3d oversigt over området. Der er også mulighed for at gå 16 km tur ...

Omkring den hule, der var et del-mål. Skiltet fortalte, at området var ejet af indfødte, der stadig vandrede rundt. Vi så nu ikke nogen. Hulen blev brugt som opholdssted hvis vejret var meget dårligt (regn). Hulen selv var nærmere en åbning/halvtag - men stien omkring synes jeg var speciel.

Endnu en Pademelon.

Den var tæt på os i ret lang tid. Vi stod helt stille, og filmede og fotograferede :-) Den var sød.

Den første koala vi har set udenfor zoo. Vi var kommet frem til skumringstiden, og der spiser de. Denne passerede - klogeligt - vejen i skarpt trav. Koalaer er ellers ca. lige så gode som dovendyr til at bevare roen. De mest aktive bevægelser vi ellers har set indtil nu, har været nogen, der spiser. Måske et øje der åbnes ... Denne nærmest sprintede over vejen. Klogt nok, da biler vel egentlig er deres værste "naturlige" fjender. Især her ved dusk&down indskærpes man som bilist at køre forsigtigt, og holde øje med dyr. Alligevel ser man jævnligt nogen i vejkanten.

OL kandidaten igen. Det svage lys og dens hurtige bevægelse er ikke godt for  jeres udsendte fotograf, men motivet er OK :-)

Vi gik de to km ned ad vejen tilbage til informationscenteret. det var en meget speciel oplevelse. Solnedgang og mængder af fuglestemmer og andre mere udefinerede lyde (og næsten ingen biler). Her bliver vejen ensporet med små holdepladser.

Jeg synes generelt solnedgange er flotte (og betydeligt flottere end solopgange ... :-))

Denne gøje ville godt sidde stille for fotografen.

Udsigt over dalen. Vi kørte i øvrigt ned ad bakke det meste af vejen hjem.  De skriver 800-1100 m højde på nettet.

... og solen gik ned bag træet ....

... og himlen blev rød som blod :-) (jeg har ikke skrevet teksten, himlen er vist mere ovre i lilla nu)

En meget sød wallaby, der var god til at stå meget stille i næsten mørke.
 Fruen gad ikke spise rester - det gør vi så i dag, så vi havde tænkt at opsøge vores "stam-restaurant" Mano's (vi har været der en gang) i Paradise Point, der ligger knap 2 km hjemmefra. Det viste sig, at byen havde lavet et event med mad-vin smagning. ALT var optaget, vi kunne få bord "om 1 time" - klokken var da 8. Vi valgte at forlade stedet, og køre til den endnu mere lokale marina - og vende tilbage en anden gang. Her er dog lidt stemning fra byen - det var såmænd ganske hyggeligt.
Pæn rød bil


Synes fruen kigger lige lovlig interesseret på de der biler. Måske er hun ude på at udskifte sin Holden Cruiz?

Det blev tid til at studere menukortet. De lod os i øvrigt vente ret lang tid før vi kunne bestille, men maden var OK.

Så trillede vi trætte hjem efter en dejlig dag. Ikke sidste gang vi tager til det område.

tirsdag den 13. september 2011

Mandag 12/9

Vi havde en usædvanlig fredelig weekend. Fruen havde hovedpine, og sov det meste af tiden.

Det regnede "lidt" i fredags.
Denne dykker-fugl plaskede rundt ude i vores lille havn.
I dag skulle jeg halvvejs op til Brisbane for at købe en køler til min ene PC. Jeg havde planlagt en tur derfra ud til Moreton Bay. Efter et kort stop ved Mt Cotton, ...
... hvor de havde en fin park med en sø, kørte jeg ud til talburpin park, som jeg havde valgt lidt tilfældigt som et "punkt på kortet" på min GPS.. Det viste sig nu ikke at være meget spændende. En lang tur gennem villakvarterer og rundkørsler - men jeg var på udflugt, så det var OK :-)
Selve stedet var et mangroveskov område, og det var lavvande da jeg var der. Fik dog taget et par billeder.


De mest ihærdige og observante læsere vil vide, at dette panorama ikke var med oprindeligt. Jeg har først lige lavet det nu.








Dytten var ved at løbe tør, så jeg måtte lige fodre den (55L).
Så lige denne solnedgang på tankstationen. Fruen synes, den ligner coveret til "Hotel California".
Tjaaa, hvis du synes :-)

torsdag den 8. september 2011

torsdag 8/9

Jeg skylder jer lige et billede :-) Modellen havde igen indtaget sin plads, og dagslyset var der igen. For de svært fotointeresserede er der her tale om det "manglende" -1 i exp. og -1 i flash billede fra fotostudiet forleden :-) Jeg synes faktisk det er OK.

Søndag var vi til koncert med "mit kor", der holdt afskedskoncert før deres 2 uger lange tur til Italien. Det var godt lavet, og flot fremført. De havde lavet en "turguide" video, der blev spillet (i kirken) før og mellem numrene i 1. sæt. 1. sæt var lidt langt, for det kan en masse italiensk renæssancemusik godt gå hen og blive.
Undervejs fik de byttet opstillinger flere gange, og del ud i dobbeltkor, solistiske indslag osv. Fint tænkt, og udført. 2. sæt var nye ting af nulevende komponister. Stadig mindre værker/sange - men det sagde de også fra start, hvis man vil høre de længere værker, må man tage med til Italien ...
På vej ud mødte vi Tim, der var min sidekammerat til "The Armed Man". Det var fint :-)

Drikkekonsulent - lyder fristende. Det ligner en bar skiltet står over :-)

Efter koncerten tog vi lige en gåtur ned ad gågaden. Den ser sådan ud.
Overdækningen er sikkert for at give skygge på de varme dage :-)

Nåja. Forleden viste jeg et forårsbillede af vores store træ her lige foran vinduet mod vest.
Nu er der kommet flere og mørkere blade.