søndag 18/9 - Binna Burra

Atter en uge med hverdage er gået, og vi kom frem til weekenden. For Annemette har ugen mest været præget af lange og noget dramatiske arbejdsdage op til en inspektion fra de Australske myndigheder. Det var her tor-fre, men forberedelserne har været noget længere. Det endte vist med at gå godt :-) Nu kan de så glæde sig til at få besøg fra frygtede FDA - de amerikanske myndigheder.
Vi valgte at tage fredag her hjemme med lidt god mad, og almindelig afslapning (og vin :-)).
Lørdag tog vi til Binna Burra, der er en del af Lamington nationalparken, og blot en times hyggelig kørsel ind i landet herfra. Man kan faktisk se ud over gold coast området fra bjergene. Vi talte om hvor fantastisk det er, at kunne køre en lille tur, og pludselig gå midt ude i naturen, i bjerge og subtropisk regnskov. Jeg tog et par hundrede billeder, hvilket såmænd kan være ganske teknisk udfordrende pga. den tætte skov med deraf følgende mangel på lys. Dyr, der bevæger sig, grene, der er i vejen osv. Nå, det er en del af udfordringerne i den sport :-)
I får lidt indtryk:

Vi kom tilfældigvis til at holde bag denne lexus, og tænkte et øjeblik, at det kunne være Lars (en  af Annemettes kollegaer), der havde lånt en grå, da sælgeren havde problemer med at levere den sorte, han har købt. Det har taget en måneds tid ...
Det viste sig nu at være en anden ældre mand - må være en ret almindelig bil -)
Nå, hvis sandheden skal frem, er Lars vist ca. en dekade yngre end mig ...

Vi startede med en kort tur på 1 km (+ samme vej tilbage). Vandrestier i Australien er klassificerede efter sværhedsgrad, stiers kvalitet, hvor god form man skal være i osv. Denne var kat 4, der vist er noget af det svære.

En lille Pademelon, der ligner en kænguru, men er meget mindre, og åbenbart lever i  skovbunden. Der findes også trælevende kænguruer (de er større og brunlige).

Fruen har fundet sig en solstråle i den mørke skov. Venter - som så ofte før - på sin  fotograf.

To små fugle var travlt optagede af at bygge rede på jorden. Beklager mørket, men sådan var det altså ...

De er altså ret fascinerende, de meget store træer

Endelig fremme ved bellbird lookout, og udsigten over dalen. Den så lidt diset ud. Måske varmen ?

Stien var ikke lige jævn alle steder. Der var også grene på tværs sine steder.

På skiltet fra før stod der også en advarsel om, at man ikke skulle bevæge sig rundt uden at have et kort, der kunne fås i informationen. Den var godt 2km fra hvor vi startede, så vi tog chancen på den lille 1 km tur, men fik fat i et kort her inden vi begav os ud på 5 km rundturen. Man skulle i øvrigt også oplyse sine planer til "en ansvarlig voksen". Hvor finder man lige sådan en? Her er deres 3d oversigt over området. Der er også mulighed for at gå 16 km tur ...

Omkring den hule, der var et del-mål. Skiltet fortalte, at området var ejet af indfødte, der stadig vandrede rundt. Vi så nu ikke nogen. Hulen blev brugt som opholdssted hvis vejret var meget dårligt (regn). Hulen selv var nærmere en åbning/halvtag - men stien omkring synes jeg var speciel.

Endnu en Pademelon.

Den var tæt på os i ret lang tid. Vi stod helt stille, og filmede og fotograferede :-) Den var sød.

Den første koala vi har set udenfor zoo. Vi var kommet frem til skumringstiden, og der spiser de. Denne passerede - klogeligt - vejen i skarpt trav. Koalaer er ellers ca. lige så gode som dovendyr til at bevare roen. De mest aktive bevægelser vi ellers har set indtil nu, har været nogen, der spiser. Måske et øje der åbnes ... Denne nærmest sprintede over vejen. Klogt nok, da biler vel egentlig er deres værste "naturlige" fjender. Især her ved dusk&down indskærpes man som bilist at køre forsigtigt, og holde øje med dyr. Alligevel ser man jævnligt nogen i vejkanten.

OL kandidaten igen. Det svage lys og dens hurtige bevægelse er ikke godt for  jeres udsendte fotograf, men motivet er OK :-)

Vi gik de to km ned ad vejen tilbage til informationscenteret. det var en meget speciel oplevelse. Solnedgang og mængder af fuglestemmer og andre mere udefinerede lyde (og næsten ingen biler). Her bliver vejen ensporet med små holdepladser.

Jeg synes generelt solnedgange er flotte (og betydeligt flottere end solopgange ... :-))

Denne gøje ville godt sidde stille for fotografen.

Udsigt over dalen. Vi kørte i øvrigt ned ad bakke det meste af vejen hjem.  De skriver 800-1100 m højde på nettet.

... og solen gik ned bag træet ....

... og himlen blev rød som blod :-) (jeg har ikke skrevet teksten, himlen er vist mere ovre i lilla nu)

En meget sød wallaby, der var god til at stå meget stille i næsten mørke.

 Fruen gad ikke spise rester - det gør vi så i dag, så vi havde tænkt at opsøge vores "stam-restaurant" Mano's (vi har været der en gang) i Paradise Point, der ligger knap 2 km hjemmefra. Det viste sig, at byen havde lavet et event med mad-vin smagning. ALT var optaget, vi kunne få bord "om 1 time" - klokken var da 8. Vi valgte at forlade stedet, og køre til den endnu mere lokale marina - og vende tilbage en anden gang. Her er dog lidt stemning fra byen - det var såmænd ganske hyggeligt.

Pæn rød bil

Synes fruen kigger lige lovlig interesseret på de der biler. Måske er hun ude på at udskifte sin Holden Cruiz?

Det blev tid til at studere menukortet. De lod os i øvrigt vente ret lang tid før vi kunne bestille, men maden var OK.

Så trillede vi trætte hjem efter en dejlig dag. Ikke sidste gang vi tager til det område.