Ejendommen havde brandøvelse, så vi var 3 beboere, 2 administratorer og en tilsynsførende, der mødtes nede på vejen da alarmen lød. Ikke mange, der er hjemme om dagen. Vist egentlig ikke mange, der faktisk bor her fuldtids. Hvor underligt det måtte lyde, er der åbenbart nogen, der har købt lejlighed her (til 700 k$ - knap 4 mill. kr) som investering og "sommerhus". En "pæn" båd (som dem, der ligger i vores havn) koster i øvrigt noget nær det samme.
Jeg var en tur på politikontoret. Havde fået en fartbøde i et øjebliks distraktion - man kan jo ikke kigge på måleren hele tiden. Plejer at sætte fartpiloten, men det kan man jo ikke hele tiden ... Kørte i fruens stille bil. Nå, 200$ ... Der var også kommet opkrævning på "vægtafgiften" på min bil. Valgte at betale for et år, og det blev 840$ (var det vist) - i omegnen af 4600 kr.
Jeg var inviteret på pizza kl 18:15 i Brisbane - troede jeg. Det viste sig at være 18:45, så jeg kom ret nøjagtigt ½ time for tidligt. Det var ellers min plan netop ikke at være den første :-(
Det var en hyggelig aften med koret, og jeg fik snakket med nogen, så det var fint. Ca. 21:15 var der almindeligt opbrud. Mange går tidligt i seng, og står tilsvarende tidligt op. Det vi gør om aftenen, gør de så om morgenen (altså ikke det med at hygge med vin ... :-)). Nogen synes også, at det er sent at slutte 20:45 til korprøverne.
Vi var hos Sue, der er GP, som hun sagde, da jeg spurgte. Australierne elsker forkortelser - GP betyder læge (General Physician). Jeg gættede på, at hendes mand så også var læge, men det synes hun er for kedeligt - han var ingeniør, og for tiden i Canada og arbejde ... Morale: pas på med at gifte dig med en ingeniør, de rejser rundt i verden :-)
Pænt hus i et pænt kvarter - her er lidt udsigt ind mod CBD (Centrum). Resten af kvarteret så også sådan ud. Pæne huse, fredelige veje (og højt beliggende, så der ikke er risiko for oversvømmelse):
Onsdag skete der ikke alverden for mig, Brugte en del timer på at få orden i de CDer/SACDer/DVD-Aer og DVDer vi har med. Opdatere arkiv, og sætte ind i en mappe, vi lige har købt til formålet. Vi har jo ikke mange reolmeter til den slags mere :-) Vi har vist også kun 2-300 med, og ingen kassetter. Ikke alle skiver er lige meddelsomme omkring indholdet.
Vejret har været skidt og gråt i den seneste tid. I dag er lidt lysere, men stadig uden sol. I går var der heldagsregn.
![]() |
Tror han har gravet sand væk fra sejlrenden. Lå der faktisk hele dagen. |
![]() |
Senere blev det endnu mørkere - og kraftigere regn. |
Fruen fortalte i øvrigt, at de i radioen havde sagt, at (regnvejrs)dagen i går, var den koldeste i 10 år i december: 19,1 grader. Det har også været lidt bedre. Siger lidt om temperatursvingningerne her omkring. De ca 20 svarer til høj-vinter. En "normal" sommerdag siges at være ca. 37. Egentlig ikke så stor forskel.
SvarSlet