fredag 10/2

Længe siden, med denne blog. Jeg vil starte med at resumere den sidste del af min families besøg her.

Mandag 30/1 Stille dag hjemme.

Vandet er noget brunt og grumset - og "skummet" efter den meget regn, og det mudder floderne har med.

Tirsdag 31/1 Vi gik bare en tur langs stranden.
Vi er stadig ikke helt trygge ved vejret, og kan stadig ikke komme ind i bjergene - der er spærrede veje, og generelt for fugtigt. Der er også risiko for jordskred.

Onsdag 1/2 Velkommen til februar - og det gode vejr :-)
Vi tog chancen, og kørte ind i bjergene - til Tamborine mountains. Første forhindring var ret kort efter start, hvor de havde spærret områdets største vej pga. oversvømmelse af en lav bro. Vi kørte ad en anden vej sydpå, og det var heldigt - for den vej var åben. Det viste sig at være en sand bjergvej med stigninger - og fald - på op til 18%. Der var skilte, der advarede busser, campingvogne ol. om at køre der.
Lidt oppe ad vejen ville jeg have en udsigt, og fandt et lille græsbeklædt stykke i vejkanten. Der lå åbenbart et  af disse refleks-skilte i metal, som gemte sig nede i det - ellers ikke ret høje - græs. Hvordan det fik snoet sig om bilens forhjul vej jeg ikke, men det lød som om jeg var kørt over en sten. Jeg kørte forsigtigt længere frem, men det stoppede ikke. Det var der jeg så, at det var noget metal...
Jeg blev nødt til at køre et lille stykke, til der var en sidevej, hvor jeg kunne stoppe ind. Der kom i øvrigt ikke nogen biler derfra i den tid vi var der. Kort efter viste Australierne sig fra sin bedste side. En venlig el-mand stoppede, og spurgte, om vi behøvede hjælp. Det mente jeg nok. Kort efter stoppede endnu en.
Det korte af det lange blev, at vi tog hjulet af, og han skar metallet over med en stiksav (på akkumulator) han havde i bilen. Kors hvor var vi glade! Jeg satte hjulet på igen, og vi kunne fortsætte. 1. stop: toilettet ved "tree top walk". Jeg var ikke rigtigt til pænt brug. Dennis var stadig som ny ...

Tree top walk er et gangsystem, der delvist er anlagt oppe ved trætoppene, som navnet antyder. Det er faktisk en fin oplevelse.

Dennis fik besøg

Efter denne gåtur, kørte vi lidt rundt. Jeg ledte efter "Tamborine mountain" by, og den var der ikke - rigtigt. Den viste sig at hedde eagle hight, og ... Vi havde kun kort tid i byen, for vi skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt.

Torsdag 2/2 (racerdag - an-an :-)).
Igen valgte vi en hjemmedag ovenpå den lange fodtur.

Fredag 3/2 Tur til Byron Bay.
Byron Bay "solgte jeg" som "hippiebyen". Egentlig er der en by dernede, og lidt inde i bjergene, der minder om Christiania (med hash), men Byron Bay er kendt for sin alternative livsstil, en del "hippie butikker", krystaller, aura-læsning osv. Der er en del backpackere (rygsæk turister) der lægger vejen forbi. De dyrker stranden om dagen, og festerne i byen om aftenen. Det er i øvrigt Australiens østligste punkt:

Mit kære Julian Rocks - i relativt stille vejr (omend overskyet). Vejret havde været fint indtil da.

Så bliver det ikke meget mere turistet. De havde sat en pæl med en skrue til fotoapparater. Så er det jo bare at skrue apparatet fast, og starte selvudløseren. Service :-)

Lørdag 4/2 Tur i naturen.

Noget nær sidste dag for familien, og vi skulle da lige ud på skovtur: Hinze Dam, Binna Burra og Natural Bridge. Slangen her lå 1½m fra stien, og jeg genkendte den ikke, og antog derfor - noget forsigtigt - at den var giftig. Det er med odds her ... Det viste sig at være den ret almindelige, og ufarlige, carpet python. Frækt i øvrigt at gemme sig bag planten, som mit kamera hellere ville stille skarpt på. Jeg havde lidt travlt med at komme videre. Man kan i øvrigt se, at den lige har spist. Den er tyk på midten.
Bortset fra det, var det mest dramatiske, at vi fik igler. Jeg gik turen i sandaler med bare tæer. Det er ikke ideelt i fugtige naturområder. Dennis og mor fik også igler, men de sad udenpå strømperne. Jeg må få købt et par vandrestøvler.

Søndag 5/2 Fredelig sidste dag hjemme. Pakke kufferter. Afgang (fly) 0:50.

Mandag 6/2 Alene hjemme - og sådan har resten af ugen været.
Jeg har bokset med min linux server - mit første eksemplar. Det er ikke helt let. Der er meget "og så skal man også lige ...". Mange kommandoer, forskellige versioner af programmer, og forskellige varianter af linux. Så når nogen hjælper med en løsning (i en brugergruppe), er det næsten altid i forhold til en anden version. Der kan linux verdenen lære meget af windows. Kontinuitet, og standard - ikke standarder. En 10 årrig kan finde ud af at downloade og installere noget i windows. Det er nørdet videnskab i linux.

Fredag 10/2 I dag har jeg fået et nyt kamera, jeg bestilte for nogen tid siden. Det er specialiseret til at tage infrarøde billeder. Skal lege lidt med det :-)