onsdag den 3. august 2011

onsdag 3/8 - whale watching

Av, en uge er gået - endda godt og vel, og vi er havnet i en frisk ny måned. Foråret nærmer sig, og vi begynder at se temperaturer oppe på 24.
Ugen har ikke budt på det store, men weekenden var en fin tur ned at besøge Rikke & Bernie i deres "ude på landet" hus. Det tog de vanlige 4 timer +/- en sjat. Vi havde en hyggelig aften, og en fin kort tur rundt dagen derpå. Vi mødte også deres nabo (John). Ham skal i ikke snydes for :-)
John i den obligatoriske (og praktiske) UTE. Hunde plejer at være på ladet i Australien, men her havde de ophold i førerhuset.
Der kom flere gæster til aftensmad :-)
Husets hersker (Ming) nyder sit dynasti og den varme plads foran ilden.
Rikke fælder træer, og der er rigeligt med brænde til nogle år fremover.
Bernie, Annemette og Rikke ser på deres "walk of fame" - børnebørnenes aftryk i cement.
Rikke nyder udsigten dette smukke sted. Man har dæmmet den lille flod (der var MEGET stor for ½ år siden) op for at gemme på vandet.
Annemette valgte at arbejde hjemme mandag, da der er mere plads og meget mere ro.
Annemette på kontoret.

I dag har jeg været tidligt oppe, jeg skulle være på billetkontoret 8:30. Det lykkedes fint. Det første de sagde var, at jeg ikke stod på listen, og at de i øvrigt ikke ville lave heldagsturen i dag, men at de kunne skrive mig på listen, og få en voucher, så jeg kunne tage ø-tur og BBQ i morgen kl 11. OK - jeg bor jo "lige om hjørnet". Vi så 5 grupper og jeg tog en del billeder. I får lige nogen af de bedste :-)
Den første hval vi så, var denne enlige og åbenbart nysgerrige delfin. Den kom helt hen til båden :-)

Hver hval registreres (og optages med undervandsmikrofon (hydrofon)). Deres haler er som fingeraftryk - unikke. Deres sang varieres ikke meget, og de fortsætter den melodi, de nåede frem til sidste år.


En sjælden gang imellem sjasker de med vand - man ved ikke rigtigt hvorfor, men det er måske bare et "her er en stor han".



Efter landgangen (og det administrative omkring turen i morgen) kørte jeg i Australia fair. Fik handlet ind, og faldt for et par ekstra småting :-)  Det var mit første besøg der, og jeg fik vel set halvdelen.

mandag den 25. juli 2011

mandag 25/7

Ret begivenhedsløs dag egentlig, men jeg har da formået at have kontakt med hele tre kor. Det ene vil jeg gerne synge i, det kan blive fra midt i oktober. Det andet synger Brahms requiem, og det vil jeg gerne være med til (de øver nu, og indtil november). Deres generelle regel er - har jeg lige fået at vide - at de ikke tager sangere ind til kun et projekt, men ... :-) Det 3. kor et et "from scratch" projekt oppe en times kørsel nord for Brisbane. Mozarts requiem. Det regner vi med at komme med til begge to. I så fald ligner det en weekendudflugt, da kordagen starter kl 9, og egentlig varer hele dagen. Sikkert også fint at se byen om søndagen.

Så ringede det lige på intercom'en. Det viste sig at være min fødselsdagsgave fra min mor og Dennis. Tak for den :-) i må lige se et billede af den fine frugtkurv.

Fangede også en fugl i flugten :-)

lørdag den 23. juli 2011

23/7 - min fødselsdag :-)

Vi venter 4 gæster, det er den del af "familien", der ikke er på ferie - og Roar kommer alene, da et af børnene er blevet syg. Det bliver nu nok hyggeligt - og første gang vi er sådan sammen uden børn (børnefamilierne har ferie). Vi har fået købt ind, og ryddet op i huset, så jeg har benyttet denne sjældne lejlighed til at fotografere lejligheden - nå ja, og så lige endnu en solnedgang ...
Panoramaversion af udsigten mod vest ved sonedgangstid (ca 18)
Morgen på min fødselsdag. Jeg vågnede på sofaen efter en hård etape af Tour de France :-)
Fruen med sin morgenkaffe - og dagens indkøbsseddel.
Mit kontor (mod vest)

Pulterkammer og vaskerum
Køkken med "amerikanerkøleskab" (der kan lave isterninger). Gaskomfur (stort) er ret lækkert.
To små opvaskemaskiner, lidt pudsigt, men OK.
Stuen
Terrassen mod øst.

Terrassen. Værelset er vores soveværelse.
Gæsteværelse
Gæsteværelse
Gæstebadeværelse (med toilet gemt bag døren).
Walk-in closet
Vores soveværelse
Vores badeværelse - man kan tage karbad med udsigt :-)

tirsdag den 19. juli 2011

19/7 hverdag

(Bortset fra, at det er Simons fødselsdag, tillykke).
Internettet gik ned i aftes, dvs., det gjorde det ikke, vi var bare nået til de 5Gb, der var i vores "plan". Efter en afbrydelse kom det op, men nu kun med ca. 30 kbps - ret langsomt! Som et analogt modem for 15 år siden - men internettet er blevet mere grafisk siden (flere billeder, video...). Jeg troede det var ubegrænset som i Danmark, men nej, her abonnerer man på en plan, der giver en hvis mængde til en hvis hastighed. Håbløst gammeldags. De har noget, de kalder adsl2+, der er flat rate og hurtigere, men det kan man ikke få her i området. Et af de steder, hvor man mærker hvor stort Australien er - og vi er endda i landets 6. største byområde (samlet ½ mill. indbyggere). For nogle uger siden skrev den Australske regering kontrakt med de to største teleudbydere, så nu skal der fiber i jorden og helt ud til husene. Det startede vi på i DK for mange år siden, men det er da ikke nået til Ganløse endnu. Ved ikke hvad deres tidsplan er.
Nå, jeg har fået opgraderet fra 5Gb til 30Gb, der også skulle give lidt mere hastighed - så må vi håbe skype video ser bedre ud :-) Det betyder så også, at prisen steg fra 40$ til 70$ om måneden (uden telefon), også dyrere end i DK.

Bortset fra det er det mest hverdagen, der "er den". Annemette arbejder meget, og jeg har meget tid herhjemme - skal bare købe ind ol. Annemette siger hun har fået "ung mand i huset". Glæder mig til at møde ham, så har jeg da nogen at snakke med :-)

I får lidt hverdagsbilleder:
Mit nyindrettede kontor (har også et indendørs vestvendt med min stationære PC og server osv.).
Dette bruger jeg også som frokostkantine.
Første besøg på kontoret - vi kalder dem telefonfugle pga. deres flotte sang. Der er en del her omkring.
Solnedgang den "forkerte vej" - mod øst. Google earth/maps siger 1,8 km tværs over til øen. Bagved ligger stillehavet. Ved ebbe dukker der sandbanker op, GE viser også en del kanaler og lavvandede områder. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan jeg kan sejle derover.
En af undertegnedes meget sjældne billeder af en solopgang. Beklager fingrene, men solen var for kraftig.
Fruen nyder sin morgen udsigt (det er mørkt når hun kommer hjem).
I dagens anledning (jeg var vågen) havde jeg lavet friskpresset juice.
I forgrunden ses vores stue som den er når vi ikke venter gæster - eller fotografer.
Taget kl 7:14 en fredelig vintermorgen her midt i juli.




søndag den 17. juli 2011

lørdag - kordag

Så oprandt dagen, hvor vi skulle synge "The Armed Man" from scratch med Brisbane Concert Choir. Helt fra scratch var det dog ikke, for vi havde jo øvet hele to aftener ...
Det blev en lidt lang dag. Kørte godt 11:30, for det tager en times tid, og der skulle også være plads til trafik og parkering - belært af erfaringen fra i tirsdags. Ingen af delene var dog et problem i dag på en grå, overskyet dag med lidt dryp i ny og næ.
Godt 13 startede vi. Øvede med en enkelt pause til ca 18, hvor der var pizza og kage. Koncert fra 19-20.15. Det blev godt :-)
Jeg sad ved siden af Tim (Timothy), der var både hyggelig og dygtig, så det var dejligt. På den anden side var der en alt med et navn jeg aldrig har hørt før, og som jeg ikke kan huske. Hun var også helt OK. Vi (Tim og jeg) blev enige om, at det kunne være godt at synge sammen igen, så jeg har faktisk lige skrevet til formanden for at høre omkring optagelse. Det var der nu flere, der havde opfordret os til :-) Jagtsæsonen på løstgående sangere er vist hele året :-)
Jeg havde valgt at være tenor, og det gik over min forventning, så det vil jeg nok prøve i den nærmere fremtid - så må vi se. Troede ikke jeg ville kunne ramme det høje A uden falset. Det har jeg vist kun gjort under opvarmning på gunstige dage. Nå, der var kun tre i hele værket (13 satser), og de var pænt anbragt i forte og trinvis opgang - sødt :-)
Koret tager et smut (14 dage) til Italien (Milano, Firenze, Venedig og Rom i en eller anden rækkefølge) De rejser 5/9. Det har jeg ikke meget lyst til, men det er da fint, at de gør det.
Der slår de "Vox", der ikke er meget for ture, der er langt væk (indtil nu er Krakow rekorden).

torsdag den 14. juli 2011

solnedgang

Solen gik ned bag bjerget, og himlen var rød som blod ....
Set fra 5. sal. Ganske flot med de dekorativt anbragte skyer :-) N'joy






tirsdag den 12. juli 2011

Tirsdag 12/7

Ikke alverden er der sket her. Annemette er i bedring, og har været på arbejde i dag og i går. I går var jeg ude at køre, skulle handle flere småting til huset - og kom til at købe en juicemaskine også :-) Det forpligter nok på en eller anden måde :-)
Fik også fat i en gut, der kom forbi, og lavede en ekstra nøgle til min bil (for 150$). Tog en tur op mod Brisbane for at bytte et sæt højttalere til PCen. 2 x 50 km, men det var i min lille sorte :-)

Den skærm, jeg havde bestilt for længe siden, ankom i går eftermiddags. Fik ikke sat det op i går, men gjorde det i dag, så nu er der skærm, tastatur og mus på min PC. Tastaturet er Engelsk i trykket på tasterne, men opsætningen er dansk. Skal nok lige have sat lidt klistermærker på hist og her. Så længe jeg ikke tænker, rammer fingrene rigtigt - så det går fint :-)

I dag tirsdag har vi været i Brisbane til korprøve (på The Armed Man). Denne gang valgte vi at køre hele vejen, og parkere i et P-hus. Det fungerede OK. Undervejs var vi lige inde i en butik, der solgte pies. Jeg valgte en med hakket oksekød, ost og bacon. Vi nåede lige at spise dem inden vi skulle synge, for der var myldermeget trafik i Brisbane selv der lige før 18. Det var noget lettere at komme hjem.
Prøven var endnu en dejlig oplevelse. Dejligt værk..