I dag har jeg leget med foto. Det er godt at ha' en hobby man kan gå op i, som Oswald Helmuth vist sagde.
Det blev et lille forskningprojekt omkring HDR, som jeg ikke havde hørt om for et par dage siden, men som blev omtalt i et foto-magasin, jeg får tilsendt elektronisk. Sagen er, at nogle motiver har for stor kontrast, for stor forskel mellem det lyse og det mørke. Forestil jer fx. en kirke indefra. Lyset kommer ind gennem glasmosaikker, og der er ting på væggen. Hvis man eksponerer efter lyset, bliver væggen sort. Eksponerer man efter væggen, bliver mosaikkerne til rent hvidt lys. Et problem med foto, men vores øjne klarer opgaven fint. Tricket er, at man slår "eksposure bracketing" til på sit kamera, eller gør det selv manuelt. Man ender med at have et bedste gæt, et 2 blænder for mørkt, og et to blænder for lyst. dem smider man igennem et program, der lige korrigerer for hvis man skulle have flyttet sig lidt mellem de tre skud, og derpå blander de tre billeder sammen til et. Det hedder HDR. Eksempel fra en test, jeg lavede i morges:
Ser OK ud, synes jeg. Solopgangen er fra det mørke billede, og forgrunden sikkert fra det lyse.
Det tog en hel del forsøg at finde det rigtige program. Dette er lavet med picturenaut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar