lørdag den 12. november 2011

lørdag 12/11

Fredag var jeg nede i Byron til mit femte - og sidste dyk. Jeg er nu PADI advanced diver certificeret :-)
Det var nu ikke det bedste dyk der. Sigtbarheden var ret lille (5 m ?), så vi skulle blive tæt sammen. Det betød, at jeg somme tider fik en svømmefod i hovedet. Jeg så ikke noget stort, men der var da en del flotte mindre fisk. Der var en del strøm, så det var teknisk sværere end vanligt. Kan også notere mig, at jeg ikke blev søsyg. Det var så 2. gang af de ni dyk der - de to første dyk var jeg til gengæld søsyg både da vi lagde for anker før dykket, og da vi kom op til overfladen og i båden igen :-) Normalt (nu) er det kun når vi kommer op igen. Og ja, jeg har taget piller hver gang efter første dag (to dyk).
Vi så for resten delfiner da vi lagde fra land, så de var tæt på kysten.
Vejret var nogenlunde roligt, lidt overskyet - faktisk kom der et par dråber, da vi var tilbage i butikken.
Turen hjem var i lukket vogn :-( - indtil ½ time hjemmefra, hvor vejret var blevet fint igen :-)


Vi var inviteret på surf-klubben med de andre danskere, men valgte at blive hjemme. Annemette havde mere lyst til en fredelig aften. Vi sad ude på terrassen, og der var en flot måne.
Så er vi klar til sommeren ...




En båd på vej ud i natten - det lød hyggeligt :-)
I dag(lørdag) har jeg arrangeret en overraskelses-event til os. Tror Annemette er let bekymret. Hun ved kun, at der er en times kørsel ned til NSW, og at det er noget med vand, og at det er smart, at tage et ekstra sæt tøj med :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar