lørdag den 12. november 2011

Overraskelsen

Forleden da Freddy var nede og dykke ville han tage turen langs vandet hjem - igennem små badebyer. Jeg fik den idé, at der kunne være en hyggelig by med et lille hotel eller noget, hvor vi kunne holde weekend. (Kunne godt trænge til at komme lidt væk efter nogle hårde inspektions uger. ) Så jeg foreslog Freddy at holde øje med sådan et sted på vejen... og det var det billede jeg havde på nethinden, da vi kørte i eftermiddags ned til i nærheden af Tweed.
Vi kom ind på en parkeringsplads og Freddy siger - det er ovre ved det røde telt.... Vi skal ud og sejle i kajak !!!
Min første tanke: Jeg skal dælme ikke ud og sejle i nogen kajak. Jeg var indstillet på afslapning og hygge og så skulle jeg ud og knokle - jeg var meget indstillet på at blive i bilen, mens Freddy kajakkede. Men jeg syntes alligevel, at det måske var lidt pinligt. Nu havde han bestilt plads og betalt og sådan.. det viste sig så også at være 2 mands kajakker, hvilket hjalp lidt på det. Så kan damerne sidde forrest og filme og mændende bagi og padle - sagde instruktøren... Sådan blev det så ikke- det er jo Freddy der filmer - og nogen skulle jo padle. :-)
Jeg havde ligesom heller ikke det rigtige tøj på. Ned og sidde i en vandpyt i kajakken og så hver gang men padler, så drypper det på buksebenene - mine stumpebukser var gennemblødte i løbet af de første minutter. Men det var jo heldigvis dejligt vejr.
Vi var 3 par og 2 instruktører og vi padlede rundt på en lille flod/creek, hvad det nu var i 1½ time. Og vi så en masse fugle og naturen var fin.
Var jeg ikke blevet overrasket på denne måde, havde jeg nok aldrig kommet ud og sejle kajak - og jeg havde nok heller aldrig savnet det. Men nu kan jeg sige at jeg har prøvet det - og det var en fin tur :-)
Freddy har sikkert nogle billeder han vil dele :-)))

Jada (og når jeg får en energ mere, kommer der måske noget fra videoen - vi så fx. et par store rovfugle tæt på):
Vi sejlede lidt op ad floden, og gik en lille tur på land. OK :-)

Fruen får lidt hjælp af den ene guide, der i øvrigt havde boet i Norge en tid.
Båden var ganske stabil, men der kommer vand ind, som man så sidder i ...

Efter en længere tur den anden vej op ad floden, gjorde vi endnu et holdt. Nu var vi ude i naturen ...

Bemærk fruens glæde ved atter at have fast grund under fødderne. Vi er nu "fuldbefarne kajakroere" :-)
Nå, så fik jeg også fundet noget fra videoen. Ikke så let i øvrigt, båden gynger lidt, det var mørkt - og den store tele er ikke glad for bevægelser. Nå, lidt kan i da få :-)


En lille soldater-krabbe. Det er dem, der laver de små kugler i sandet. De lever af de plantedele, der sidder på sandet.




1 kommentar:

  1. Måske har jeg det, men der var ikke så meget tid til foto, når man skulle følge med flokken. Det var faktisk mest på den sidste bid, da jeg var blevet tryg ved, at vi ikke ville tippe båden, og derfor kunne have kameraet oppe under redningsvesten, i stedet for nede i den vandtætte pose, jeg havde medbragt til formålet. Derfor var det i øvrigt videokameraet. Der var kun plads til et kamera, og mit dSLR er for stort til posen - video er også fint :-)

    SvarSlet