fredag den 17. juni 2011

Fredag 17/6

Annemette stod op, og kørte selv på arbejde. Jeg blev liggende ...
Der skete ikke vildt meget i løbet af dagen. Jeg var nede og spørge efter post, og postbuddet var ikke kommet endnu. Jeg fik sagt mit navn - i går vidste de hvem jeg var ... Kort efter ringede de op, og sagde, at postbuddet lige havde været der, og der var post til os begge to. De beklagede, at de havde sendt mit VISA-kort tilbage til banken. De troede jeg hed Mr. Popp - og gav brevet til en med et nær lignende efternavn, og sendte det altså senere retur. Nå, skadens omfang er nok til at overse.
Brevene indeholdt kundenummer, så vi kunne komme på homebanking.

Ellers skete der ikke så meget. Jeg var lige nede på stranden og mærke stillehavet - der faktisk er mere stille end vanligt for tiden. Vandet var dejligt varmt, og solen skinner fint. De siger, det holder weekenden over. Der er 21-22 grader i skyggen. Jeg tror jeg snupper en dukkert en af dagene :-)

Annemette kom sent hjem, hen ad 17:30. Der er åbenbart en del at lave på arbejde.

Papirgangen omkring vores nye lejlighed er startet. Det er Annemettes firma, der kører den sag (og betaler), men det ender nok med at gå godt :-)

I morgen skal vi til endnu en sammenkomst med den danske familie. Annemette skal dog ud og købe festkjole til en galla-fest, firmaet holder på torsdag. Hun havde fundet noget frem, men det ligger i de kasser, som ikke er kommet frem endnu. GRMF!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar