Vi fik sovet begge to - vel ca. 4 timer hver. Besluttede derpå at tage en taxa til Funan digitallife mall, der er det der store indkøbscenter i 6 etager, og overvejende med elektronik og IT ting.
 |
Sjovt skilt i taxa. Den midterste ting er en frugt, der er forbudt mange steder i Singapore pga. dens kraftige lugt. |
Vi shoppede rundt. Fruen fik sig en ny mp3 (vist egentlig også mp4) spiller og en hårtørrer. Jeg fik et polfilter til mine yndlingslinser (de har samme diameter). Vi fik også lidt let mad (Annemette fik ris med omelet, og jeg fik en fisk, der smagte af og lignede en makrel. Saba hed den.). Derpå gik vi videre ned mod centrum.
 |
Så lige dette danske islæt på vej ud af centeret. Har aldrig hørt om HCA is før. |
Vi endte uundgåeligt ved de største turistfælder i byen: Clarke Quay og Boat Quay. Sidstnævnte sted rummer en lang stribe fiskerestauranter i den dyrere ende, og vi valgte i første omgang en "tiger øl" hver.
 |
Øl og mad restauranten. I baggrunden ses spisekortet (uden priser). |
Fruen havde ikke gode ben i dag, og det var givetvis det, der inspirerede hende til at foreslå en sejltur på floden. Det var bare ½ time. Der var engelsk guide, men lige bag os sad en familie med bla. en lille pige, der gerne ville trutte i sit plastikhorn. Når hun ikke gjorde det, tale de højt sammen. Vi hørte altså ikke meget af guidens guldkorn - og "onde blikke" bagud hjalp ikke ...
 |
Berømt og dyrt hotel. "Skibsbaren" øverst har kun adgang for hotellets gæster og evnt. ledsagere. |
 |
Berømt og dyrt hotel. Byens vartegn (løven) er foran. Singapore betyder løvebyen. |
 |
Clarke Quay by night. Er man 20 år, er det stedet at gå i byen i Singapore. |
Vi var nu nået frem til aftensmaden, som vi valgte at indtage samme sted som øllen tidligere. Vi fik "et særligt tilbud" (det var en gratis øl/vin, og de efterfølgende drikkevarer til happy hour pris, dvs. 5$ stykket (godt 20 kr)). Vi valgte begge to asparges med kammuslinger og champignon til forret, og Annemette derpå rejer i ostesovs med ris. Jeg fik "en lille krabbe" til 5$ / 100g. Fra start havde jeg fået at vide, at en lille krabbe vejer ca. 1 kg, men regningen lød på 70$ da jeg fik overstået min kirurgiske indsats og var behageligt mæt. Det var lidt dyrt, men ganske godt, så det var OK.
 |
Krabbe med hvidløg :-) |
Taxa hjem, naturligvis. Vi skal spare på benene - de har fået tæsk de seneste uger.
For resten... Jeg havde gættet, at vi er lidt nord for ækvator. Det viser sig at være 1 grad!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar