Jeg var ellers ved at gøre klar til at køre hende til seaworld, for selv at se stedet igen - og have bilen de to dage, men så blev det til, at hun kunne køre med Helle. Fint :-) Festen og dagen blev i øvrigt helt fantastisk for fruen. Måske hun selv skriver om det ?
Jeg gik rundt i seaworld, hvor der var overraskende mange mennesker taget i betragtning, at det var en almindelig hverdag kort før sæsonslut (måske derfor ? Ligesom jeg, skulle man lige bruge sit sæsonkort en gang til ?). Jeg så på fisk i en god times tid, og kørte så videre mod Robina, for at komme i banken. De havde ikke svaret på de mails, jeg sendte. På vej til banken ringede Scott, bilhandleren, og fortalte, at de manglede mere ID for at kunne udstede et Queensland kørekort. WHAT! De have taget kopi af: pas, kørekort, Visum og et kreditkort. De accepterede ikke mit visum, sagde at det let kunne forfalskes, da det jo bare var en mail i almindelig tekstformat - og de kan jo let editeres. Underligt argument, taget i betragtning, at der også står et nummer, der er registreret af de Australske myndigheder, og som er linket til mit pas. Mit kørekort kunne de heller ikke lide. De ville gerne have endnu et kreditkort. De skulle også bruge en kopi af lejekontrakten til vores nye lejlighed (godt den lige var blevet færdig). Dvs., der var lige den detalje, at jeg ikke stod nævnt i kontrakten (også lidt underligt i øvrigt). De fik så en kopi af vores vielsesattest, der var oversat til engelsk inden vi kom herned (vist en del af min visumansøgning (jeg er her jo kun som ægtefælle)). 7 dokumenter for at få kørekort nummer tre - og heraf kunne de ikke lide nogen kørekort. Man skal have et Queensland kørekort for at kunne eje en bil her.
Banken.... I den time jeg sad og ventede på at komme til at tale med en, reflekterede jeg over, at det er 15 år siden jeg sidst har været i "min bank" - før jeg kom her til Australien. Jeg blev ansat på SDC i 1996, og personalebanken (SDC var jo driftcenter for 75 danske pengeinstitutter, og dermed en slags bank) lå i Svendborg. Da jeg holdt op i 2002 fortsatte jeg på samme vilkår, nu hed den så Fionia bank. Senere flyttede jeg til EIK bank (der nu hedder Finansbanken) og som er en ren internetbank. I dag søndag har jeg været i banken 4 gange på 2 uger.
Nå, hun fortalte tålmodigt, at der er forskel på købskurs og salgskurs når man veksler. Det tør siges! Den middelkurs, man kan finde på nettet er 5,5. Deres købskurs er 5,35 og salgskursen er 5,9. Det lyder som små forskelle, men der er jo ca 7% forskel på 5,5 og 5,9. Det blev til ca 17 kkr for de 250 kkr. Pæn timeløn for en transaktion - som de i øvrigt tog 13$ (70-75 kr) for. De havde i øvrigt modtaget præcis 75 kr mindre end Finansbanken hævder at have sendt. Jeg har opgivet at finde ud af hvor de er dryppet ud henne.
Nu har jeg fundet ud af, at man kan vælge at overføre beløb i danske kroner, eller $, og vi kunne således have vekslet dem i DK (Finansbanken). Gider ikke undersøge om det ville have kunnet betale sig. Lukker bogen, og skriver det på den store tabskonto.
Fra banken videre til bilhandleren, der tog kopi af mit mastercard - og så var alle åbenbart glade, og vi kunne lave handlen fredag kl 16.
Fredag.
Jeg hentede fruen 15:40 som aftalt, og vi kom til bilhandleren uden de store trafikale problemer. Mødet var kort. Joss, der tog sig af pengesagerne, fortalte nærmest med det samme, at vi ikke skulle regne med, at kunne betale med vores Australske hæve/visa-kort. Der er en limit per dag på 1000$ (jeg troede på et tidspunkt det var 5000$, men det ville jo også være for lidt). Vi kunne ikke nå en bankoverførsel (selv hvis jeg ville gøre det fra hans PC via homebanking....), for så ville pengene først komme til deres konto mandag (en bankdag senere), og de ville ikke udlevere bilen før pengene stod på deres konto. GRMF!!! Jeg var rasende. Jeg havde tre gange (så jeg da jeg kom hjem) skrevet til Scott, at det netop var sådan vi ville betale. Ingen havde nogensinde nævnt bankoverførsel som måden at gøre det på, og jeg havde i øvrigt spurgt efter, men ikke fået svar på, hvad det totale beløb var. Så hvad skulle jeg have overført ?
På det tidspunkt havde bankerne lukket, så der var ikke noget at gøre. Fruen kom i tanke om, at banken jo har lørdagsåbent fra 10-13, så vi tog hjem uden bil - og mig med en hel del adrenalin i blodet.
Fruen havde lige hørt om pittman og stickman og formåede at bevare det gode humør, og endda smitte mig lidt. Noget af en præstation. Vi kørte i Coles, og købte mad - og gik i den bottleshop, der ligger lige ved siden af, og købte en flaske rødvin. Vores lager er helt tomt.
Næste dag gik vi i banken. Jeg havde jo fulgt opmærksomt med i livet i en bank i torsdags, så jeg valgte et nummer til kasserne. De havde et nummersystem med A-numre til kasserne, og C-numre til mennesker. Der blev vel ekspederet ca. 10 A-numre per C-nummer. Køen var kort, og ekspeditionen ligeså. Jeg forelagde problemet med tydelig irritation over tingenes tilstand, og den limit, som jeg fandt vildt irriterende. Hun forklarede, at det var af sikkerhedsgrunde (det havde jeg gættet), og at hun ikke kunne fjerne den. What! Det var det bilhandleren havde foreslået. Hun sagde også, at vi bare kunne bruge visa-delen af korten (ligesom vores visa-dankort). Der ville ikke være anden limit, end kontoens indestående. GRMF! Noget irriteret på bilhandleren, kørte vi den korte tur tilbage til ham, og meddelte hvad bankdamen havde sagt. Han svarede, jo, det kan man godt, men det koster 1,5% af beløbet, godt 700$ (knap 4000 kr). WHAT! Han foreslog, at vi kørte tilbage til banken, og fik udstedt en bankcheck. Tilbage til banken...
Nu trak vi et C-nummer - men kom til med det samme, og den stakkels søde bankdame måtte høre min nu ret adrenalinfyldte fremlægning af denne endeløse række af forhindringer. Hun sagde, at de da godt kunne lave en bankcheck, det ville koste 10$. Jeg var nu blevet sur, og bad om at få 40 k$ i kontanter! Det undersøgte hun, men kom tilbage og fortalte, at så mange havde de ikke, når der også skulle være til hæveautomaterne - som havde prioritet (klart nok). OK, så en bankcheck. hun var sød og ledte os direkte til en kasse, hvor den dame, der i sin tid havde åbnet vores konto (Kathrine) sad. Hun havde endda læst de mails, jeg havde sendt (men altså ikke svaret). Hun lavede checken, fruen fik ændret PIN på sit kort - og de tog ikke de 10$ gebyr (måske en forglemmelse, måske kulant - blodtryksdæmpende).
Tilbage til bilhandleren. Jeg havde lagt 220$ oveni. Det gav et pænt rundt talt, og det var ca. det forsikringen ville koste. 1200 kr om året for en "dækker alt" forsikring (inkl kasko) for en sportsvogn. Vi giver ca 3500 i DK, og det er endda langt det billigste vi har fået tilbudt (GF finans).
Det gik - endelig - godt med bilen. Han sagde dog, at forsikringen skulle betales direkte til dem, og ikke til ham ... Han sender en check på de 220$, og han fortalte hvordan vi kan betale via Bpay - der er en bankoverførsel via homebanking.
Nu kunne vi, efter - synes jeg - hård kamp, endelig få bilen! Scott gav en kort gennemgang, og vi kunne køre hjemad. Fruen ville helst køre sin egen, og det passede mig egentlig OK :-) Dejligt vejr, topløs kørsel :-)
Det blæser en del, når man kører 100 eller 110 (der er maks visse steder på motorvejene, 100 er mere normalt). Men det var sjovt :-)
I Byron Bay gik vi nærmest direkte på Vores "stamrestaurant" the Balcony (vi har været der en gang før med Den Danske Familie). Vi fik dejligt mad, og en øl til. Fruen fik noget spaghetti med kylling oma., jeg valgte et par tapas (rejer i hvidløg, og kammuslinger, stærk spegepølse og noget "mos").
Videre ud i byen. Humøret var blevet helt OK igen. Turen ned, den vellykkede afslutning på kampen, og fruens ukuelige humør havde sænket mit blodtryk til det normale (det svarer vel til manges hvilepuls :-)). Byron Bay er et hippieparadis. Turister, surfere, unge mennesker - fest om natten, og generelt meget afslappet livsstil. Indiske forretninger, healere, tarokkort-læsere oma. alternativt.
 |
| Stranden, en lidt underlig sufer/roer - og "Julian Rocks", hvor jeg dykkede. |
Vi kørte op til byens største turistattraktion (ud over byen selv og stranden): fyrtårnet. Godt vi gjorde det. Det lå oppe på en bakke for enden af en lille snoet vej, der - som så mange andre veje - var under reparation. Udsigten var meget flot. De havde endda arrangeret en bryllupsfest. Stedet er i øvrigt Australiens østligste punkt (hvis man går ned ad den stejle bakke). Man kan sige, at det derved ligner vores Skagen - i sig selv ikke meget anderledes end mange andre steder, men nu er det altså et grænsepunkt.
 |
| Hvordan den kom op ad de små snoede veje, er mig en gåde. |
Vi kørte hjem i solnedgangen, denne gang med toppen på. det larmer og blæser noget mindre, og nu var temperatuen faldet. Dejlig dag :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar